Realskole var en betegnelse for de skoler, der fra 1903 udbød mellemskoleeksamen og realeksamen i Danmark.
Realskolerne opstod allerede i det 18. århundrede som private skoler, der hovedsagelig var forbeholdt borgerskabets børn i de større byer. Efter 1903 fik de konkurrence fra realafdelinger på visse gymnasier og fra realskoleoverbygninger på folkeskolerne1 Realeksamen blev indført ved skoleloven af 1903 og afskaffedes i 1975 ved indførelsen af en niårig enhedsskole. I starten af 60'erne og frem, ses flere og flere private realskoler at ophøre2 En del af de private realskoler beholdte deres navn efter afskaffelsen af realeksamen i 1975, f.eks. beholdte Jyderup Realskole navnet frem til 19823 Mellemskolen omfattede 5. - 7. klassetrin og realskolen 7. - 9. klassetrin med vægt på de boglige fag. Mellemskoleeksamen blev afskaffet i 1958 ved lov, og sidste Mellemskoleeksamen var i 1963, med indførelsen af en syvårig enhedsskole4 Mellemskolen blev indført i Danmark med skoleloven af 1903, efter norsk forbillede, som en brobygning mellem folkeskole og gymnasium, og den blev afskaffet ved skoleloven af 1958. Mellemskolen var 4-årig og strakte sig fra 6. til 9. klassetrin og sluttede med mellemskoleeksamen, som gav adgang til gymnasiet. Elever, der ikke søgte i gymnasiet, kunne supplere med realeksamen, som var en 1-årig overbygning i 10. skoleår. Kritik af den tidlige inddeling i 11-årsalderen efter boglige evner førte til, at man i skoleloven af 1937 indførte »fri mellem« (FM), eksamensfri mellemskole, som et alternativ til eksamensmellemskolen (EM). Da mellemskolen blev afskaffet med 1958-loven (sidste afholdelse af mellemskoleeksamen var i 1963), blev realskolen gjort 3-årig (8.-10. klassetrin), og undervisningspligten var stadig kun på 7 år. Men snart fandt man i de enkelte skolevæsener på at genindføre den model med deling af elever, der var tilsigtet afskaffet, idet der i 6. og 7. klasse kunne vælges A (almen), B (boglig) eller C (udelt klasse). Forældrene kunne vælge at lade en klasse fortsætte som udelt, men lærerne argumenterede ofte kraftigt for at foretage en deling. B-klasser fortsatte i princippet uændret som realklasser. Så på en måde levede mellemskolen videre i A-klasser (svarende til FM) og B-klasser (svarende til EM), indtil realeksamen blev afskaffet ved skoleloven af 1975. Ved den lejlighed blev undervisningspligten hævet til 9 år. 5 |